Rikke Steen – YOGA

Cyklus, hormoner & selvkærlighed

Om mig

Rikke Steen. 42 år. Yogalærer. Mor til 2 drenge – Niels og Lauge. Gift med Torben på 11. år. Bosiddende i Vandel, små 20 km. fra Vejle og 8 km. fra Billund.

Min ældste søn har autisme, ADHD og flere komorbide diagnoser. Og med en intention om en mere rolig hverdag for hele familiens velvære fik jeg øjnene op for yoga.

Jeg vil gerne hjælpe dig til at finde ro og velvære

Efter mange år hvor stress og kaos fyldte mere i mig end hvad godt var, opdagede jeg i 2019, at yoga og viden om hormoner og min cyklus, hjalp mig til at få det bedre igen. 

Jeg mærkede hvordan jeg blev mere fri i mine tanker og mine smerter i kroppen og i sindet forsvandt sammen med, at min forståelse for mig selv blev større. 

Mine hormoner var i ubalance og det gjorde mig syg. Men hvorfor var de i ubalance ?

De mange år hvor jeg var meget stresset og fyldt med ydre belastninger, producerede min krop for meget kortisol og det var med til at skabe ubalance i mit hormonsystem. 

Facts om mig

E

Min største bedrift var da jeg sammen med min mand Torben, blev forældre til Niels i 2008 og igen i 2014 til Lauge.

E

Mit forældreskab er enormt vigtig for mig. Jeg motiveres af at udvikle mine drenge og se dem vokse sig til gode og omsorgsfulde mennesker. At jeg med power og overskud kan omfavne og passe godt på dem med den største ro og omsorg.

E

I 2007 uddannede jeg mig til pædagog og jeg har arbejdet i børnehave, SFO og bofællesskaber med mennesker med udviklingshæmning.

E

I 2011 blev jeg gift med Torben og vi har skabt et kærligt, anerkendende og forstående ægteskab, hvor vi giver hinanden plads til, at gøre gode ting for os selv, så vi altid kan være hinandens støtte i livets svære perioder.

E

I 2021 tog jeg hormonyoga uddannelsen hos Laura Grubb. Den yogauddannelse hjalp mig til at finde frem til nye veje. Veje jeg tydeligt mærkede og som jeg kan bruge til, at hjælpe andre kvinder ud af uro, smerter og tristhed.

E

Jeg er pt. i gang med 60 timers yoga uddannelse fra DGI. som afsluttes i okt. 2022.

Hvad mærkede jeg og hvad troede jeg, der var galt med mig ?

Jeg var overbevist om at der var noget helt galt med mig, at jeg var fysisk syg. Jeg troede, jeg havde sukkersyge, fibromyalgi, gigt eller noget helt fjerde. 

Jeg havde hovedpine i 14 – 16 dage ud af en mdr. Muskelsmerter, fordøjelses problemer og store smerter, feber og kvalme under menstruation. 

Jeg brugte mange timer i smerterne og ubehag men jeg lyttede ikke til mig selv. Jeg nægtede at finde ro og det gjorde mig irritabel, vred, trist og ensom.

Jeg var i mistrivsel men det kunne jeg bare ikke selv se.

Nu er jeg et andet sted og hver dag minder jeg mig selv om hvor langt jeg er nået med min indre ro og velvære. 

Jeg har energi og ro på en og samme tid. Det gør at jeg hver dag har overskud til at være den kvinde jeg ønsker at være for mig selv og min familie. 

3 måder, jeg kan være din yogalærer på:

1:1 YOGA

For dig, der ønsker noget helt specielt for dig selv og til dig selv.

HoldYOGA

For dig, der ønsker at deltage på mit lille yogahold i skønne omgivelser. 

VirksomhedsYOGA

Til dig, som ønsker glade medarbejdere med overskud og energi i hverdagen.